Hvad er sandkasseatletik?
Sandkasseatletik er en legende introduktion til klassiske atletikdiscipliner som at hoppe, løbe og kaste – men tilpasset børnenes eget niveau og univers. Vi bruger stadion og sandkravene som en stor legeplads, hvor bevægelse er i centrum, og hvor det handler om sjov, bevægelsesglæde og motorisk udvikling frem for præstationer og tidtagning.
Bevægelse på børnenes præmisser
Gennem sjove lege og fantasifulde udfordringer styrker vi de mindstes grundlæggende motorik:
Løb: Vi træner koordination, balance og hurtighed.
Hop: Vi udfordrer afsæt, landing og kropskontrol (perfekt til sandgravene!).
Kast: Vi øver øje-hånd-koordination ved at kaste med forskellige sjove genstande.
Børn og voksne er fælles om oplevelsen
En af de særlige ting ved sandkasseatletik er, at børn og voksne deltager på lige fod. Du som forældre eller bedsteforældre er ikke bare en passiv tilskuer på sidelinjen; du er med i legen, støtter op, griner og sveder sammen med barnet. Det giver en skøn fælles oplevelse og en god time, hvor I er aktive sammen.
Praktisk information
Målgruppe: Børn i alderen 3-6 år ifølge med en voksen (forældre, bedsteforældre el.lign.).
Hvornår: Lørdage kl. 09:30 - 10:30
Hvor: Rødovre Stadion – vi holder til i den nordlige ende af stadion.
Pris og tilmelding: Det er helt uforpligtende at kigge forbi og prøve det af første gang!
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os eller bare møde op på stadion.
Vi glæder os til at tage imod jer!