Så er vi i gang (undskyld: løb) igen!

I lørdags 13. juni startede dagen med lidt tvivlsomt vejr – til gengæld startede flere RAC-løbere bilerne, fyldte dem op med tvivlsomt selskab og satte kursen mod Bagsværd Sø. Der blev løbet langs Bagsværd og Lyngby sø i stadigt varmere (og nærmest tropefugtigt vejr).

Det obligatoriske stop ved åkanderne ved Lyngby Sø var et hit – og ja, det var rigtigt flot og lidt Monet’sk (for dem der er kunstinteresserede). Stierne ved Lyngby Sø var smalle og smattede, hvilket Jens ku’ skrive under på. Jens lavede en ”half-and-half”, dvs. halvt mudder/våd, halvt tør og ren.

Gudskelov var jordbunden blød, så det var en uventet landing uden yderligere knubs end forskrækkelsen.

Løbeturen blev sluttet af med en 400m bakke, for dem, der var tossede nok – og yderligere 2 gange 200m bakken (som er så stejl, at man får jord under neglene under bestigningen). Trætte og ømme vraltede vi de sidste 100m tilbage til P-pladsen ved Rostadion’et.

Vi er trætte, vi er ømme – men vi er i gang igen. På gensyn 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

5 + 3 =