Træn som en legende II – Paavo Nurmi

Den næste betydende løber med legende-status er utvivlsomt Paavo Nurmi (1897-1973) – med tilnavnet ”den flyvende finne”.  Hårdt fysisk arbejde i en ung alder var ikke ukendt for ham, og han tilskrev en stor del af sin succes til dette faktum. Allerede som 13-årig var han stikirend-dreng med mange daglige trapper og tunge løft, hvilket gav ham markant styrke i ben og core. Som 15-årig begyndte han tillige at træne i den lokale atletikklub. Tingene tog dog først fart da han startede i militæret som 21-årig (1919) og fik mere tid til at træne. Året efter (1920) deltog han i OL og vandt guld på 10.000m, Cross-country og sølv på 5000m.

Talentet måtte uomtvisteligt være der, for indtil 1924 bestod hans træning udelukkende af en morgengåtur og en eftermiddagsløbetur – og alligevel fik han nappet verdensrekorden på milen (1609m) på 4:10,4.

Tingene tog endnu mere fart fra 1924, hvor han tilføjede endnu en daglig løbetur og mere intensitet i træningen. Træningen bestod herefter af 10-12 km gang om morgenen med et par enkelte 100m sprint, gymnastik, og senere op ad formiddagen 4-5 100m sprints, et hurtigt løb mellem 400-1000m på tid efterfulgt af pause og 3-4 km løb med jævn hastighed samt en hurtig sidste omgang. Om eftermiddagen løb han 4-7 km i terræn, igen med de sidste 1-2 km i høj hastighed, for endelig at slutte af med 4-5 sprints af 100m’s varighed.

1924 var også olympiade-år – og her gav Nurmi fuld valuta for pengene: guld på 1500m, 5000m, cross-country og 3000m for hold. Ved udgangen af 1924 var Nurmi desuden indehaver af verdensrekorderne på 1500m, mile (1609m), 2000m, 3000m, 5000m samt 10000m. Ikke uden grund blev han erklæret nationalhelt i Finland.

Efter Nurmis karrierestop i 1934 fik han stor succes i byggebranchen og som aktiehandler, blev en af Finlands rigeste mænd og celebrity resten af sit liv. Ringen blev sluttet, da han blev valgt til at løbe med den olympiske flamme på stadion ved åbningen af OL 1952 i Helsinki, Finland.

Hvad kan vi lære af hans træning?

Udover at vi alle kan gå noget mere i hverdagen, er det dels de hyppige, men korte ture i stigende tempo til sidst, dels de korte sprint, som falder i øjnene. Så overvej at løbe kort, men hyppigt og i stigende tempo – eller snup en frisk 100m eller 2 i ny og næ og drøm dig til nye rekorder. God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

4 + 2 =