25.3.2019 RAC Generalforsamling

1. Valg af dirigent

Verner blev valgt og takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og gav herefter ordet til Formanden

2. Formandens beretning

Formandens beretning vedlægges

Jan spurgte om beretningen lægges på Facebook og hjemmesiden. Det bekræftede formanden.

3. Beretning fra underudvalgene

Stævneudvalg:

RAC milen har haft nedadgående tilslutning i 2018.

Et nyt tiltag i år er, at RAC- milen i marts, oktober og november lægges kl 10 i stedet for nuværende kl 15.

Jan påpegede placeringen af oktober måneds RAC- mil, der ligger lige op til efterårsferien i uge 42 og dermed kan det påvirke deltagerantallet.

En anden løsning kunne være, at løbet evt. kunne løbes en onsdag.

Jørgen svarede, at det var for at undgå, at Rac-milen kolliderede med Eremitageløbet. Man vil dog gerne se på det når datoer til næste års Rac-mil skal planlægges.

Jan og Post er rutemarkører og tegner den op inden løb. Der har været afholdt 5-løbekamp, hvor tiderne udmåles efter køn og alder.

Festudvalg:

Ole orienterede om festudvalgets arrangementer.

Skovly – arrangementet havde god tilslutning, mens både Nytårsløb og Væddemålsaftenen ikke havde mange tilmeldte. Og der er måske brug fo, at få talt om fremtidens arrangementer og om interessen for disse sociale arrangementer.

Statistiker:

Henrik Jacobsen varetager hvervet og formanden opfordrede til, at man kontakter Henrik, hvis man ønsker ens løbsresultat registreret. Stig oplyste, at han havde ’gamle’ tider og rekorder fra Rac-milen. Mente det var en god idé at få dem lagt op på hjemmesiden, så man havde noget at løbe efter. Og måske også kunne fremhæve nogen, hvis de blev slået. 

4. Godkendelse af revideret regnskab

Formanden fremlagde regnskabet for 2018 som var omdelt (vedlægges).

Det viste et overskud på 3057,92 kr.

Formanden nævnte at indtægten for RAC milen var mindre end budgetteret. Dette skyldtes en manglende betaling fra Herlevløberne og Islev Tri. Betalingerne kommer på næste års regnskab for 2019.

På indtægtssiden har vi fået mesterskabscheck fra Rødovre Kommune og så har vi fået penge fra vores sponsor Sparekassen Kronjylland for de nye kunder, et medlem har skaffet til dem.

Der blev spurgt til, hvorfor vi har 2 bankkonti, hvoraf den ene ikke bliver benyttet.

Stig fortalte, at den blev oprettet for nogle år siden i forbindelse med Rødovreløbet.

Den bruges ikke og vil blive lukket.

5. Indkomne forslag

Der var ikke indkommet nogle forslag.

6. Godkendelse af budgetforslag

Stig gennemgik budgetforslaget, der viser et underskud på 2200 kr. Man er vel vidende om, at det ikke er hensigtsmæssigt at budgettere med underskud. Men da bestyrelsen ikke ønsker at hæve kontingentet og at klubben har penge til at dække et så lille underskud, finder bestyrelsen det forsvarligt.

Det blev herefter godkendt.

7. Valg af underudvalg og bestyrelse

Bestyrelsen:

På forhånd havde formanden, Helena og Erik tilkendegivet, at de ikke ønskede at genopstille.

Da det ville være en stor udskiftning af bestyrelsen, havde Erik ladet sig overtale til at tage et år mere.

Tonny stillede op som ny formand, Bent Bindner og Verner stillede op som hhv bestyrelsesmedlem og suppleant.

De blev alle valgt.

Herefter består bestyrelsen af:

Formand: Tonny Hartvig

Kasserer: Joan Petersen

Bestyrelsesmedlemmer: Erik Christensen, Bent Bindner og Birgitte Pedersen

Suppleanter: Bent Andreasen og Verner Hänsch

Stævneudvalg:

Udover de nuværende medlemmer: Stig, Jørgen, Preben, Erik og Bent blev Erik Paludan også valgt ind.

Festudvalget:

Flere af udvalgets medlemmer ønskede ikke at genopstille.

Der var en debat om, hvordan denne opgave kunne løses i fremtiden og det blev besluttet, at Ole skulle være tovholder med hjælp af Stig. Derudover bliver det en ad hoc-opgave, hvor forskellige medlemmer kan hjælpe til med at arrangere ved de forskellige arrangementer.

8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant

Verner og Bent blev genvalgt som revisorer og Ole som revisorsuppleant.

9. Eventuelt

Jan spurgte til en medlemsfortegnelse.

Stig svarede, at den var taget den af hjemmesiden på grund af, at der var tvivl om det var juridisk ok mht. persondataforordningen og databeskyttelsesloven.

Bestyrelsen vil undersøge det nærmere om det evt. med det enkelte medlems godkendelse kan lade sig gøre.

Generalforsamlingen sluttede med, at den nyvalgte formand Tonny takkede for valget og holdt en kort tale og anerkendelse af den afgående formands arbejde i bestyrelsen gennem flere år og overrakte en kurv med diverse godter. Derudover var der indkøbt en god flaske til Helena med tak for hendes indsats i bestyrelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

+ 15 = 23