Rødovre Stadionhal: ny omklædningsbygning

Nedenstående artikel er set i Rødovre Lokal Nyt 28/11-2018 (forfattet af Christian Valsted)

GÅ GLAD I BAD Kommunalbestyrelsen har godkendt en plan, der skal give helt nye omklædningsmuligheder i Stadionhallen.

Betydelige sætningsskader og almindelig slitage er to af grundene til, at Rødovre Kommune vælger at rive den store omklædningsbygning ned i Rødovre Stadionhal på Elstedvej og erstatte den med en helt ny.
Den nye bygning vil blive opført præcis samme sted og vil med sine 433 m2 få plads til syv omklædningsrum med hver sit baderum og toilet.

Opsætter pavilloner
Nedrivningen og det efterfølgende byggeri forventes at gå i gang til marts næste år (2019) og ifølge tidsplanen vil de mange idrætsudøvere kunne gå glade i bad til december måned næste år (2019).
Der er afsat knap 12 millioner kroner til projektet. Rødovre Kommune oplyser, at der, under byggeriet, etableres fem midlertidige omklædningsrum i pavilloner, som vil blive placeret på parkeringsarealet vest for den nye hal.

Link til oprindelig artikel: https://www.rnn.dk/2018/11/roedovre-stadionhal-faar-helt-ny-omklaedningsbygning/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

75 + = 76